|
|
|
Fabers Høreteknik har gennem en lang årræk-
ke været leverandør til samtlige kommuner i
Viborg Amt.
Fabers Høreteknik har specialiseret sig i levering
af hørehjælpemidler, installation, service og admi-
nistration af kommunens genbrugslager.
Vi har et tæt samarbejde med sagsbehandlere,
hørepædagoger og høreomsorg.
|
|
Svend Erik Kristensen, 57 år, elektronik ingeniør.
Hørehæmmet efter arbejdsulykke
Hjælpemidler: Teleslynge, dør-/telefonkald og trådløs vibrator.
Til Fabers Høreteknik
Efter installation af nyt teleslynge anlæg hos mig i januar måned, syntes jeg I skal vide, at det er noget af det bedste der er sket for mig siden min hørelse blev ødelagt. I min dagligdag er livskvaliteten hævet ganske meget det at kunne høre radio, dørklokke, telefonopkald lige meget hvor i huset jeg befinder mig giver ligesom mere tryghed i hverdagen. Samtidig vil jeg nævne at installationen blev udført perfekt.
Med venlig Hilsen
Svend Erik Kristensen
Susanne, 46 år, allround kontoruddannet samt under videruddannelse som WEBdesigner. Udtaler efter afprøvning af MicroLink FM-system.
Hermed returneres modstræbende! MicroLink FM-system med tak for lån og afprøvning.
Jeg har afprøvet anlægget på kursus, hvor jeg brugte indstillingen FM+M sammen med indstilling nr 3 på Handy Mic’en. Jeg kunne følge med i stort set alt, der foregik i lokalet, og er ikke gået glip af en millimeter af undervisningen!
Jeg har afprøvet anlægget hjemme, hvor jeg har haft stor fornøjelse af at kommunikere med min mand, selvom vi ikke var 100% koncentrerede om hinanden. Jeg har afprøvet systemet i mit stereoanlæg, og ærgrer mig over, at denne løsning ikke er kommet til mit kendskab meget før. Jeg har også afprøvet systemet i forbindelse med TV, blot ved at have mikrofonen stående på bordet 4-5 meter fra TV’et. Det gav mig faktisk en bedre lyd, end min teleslynge kan præstere!
Jeg har ikke haft mulighed for at afprøve systemet i arbejdssammenhæng, eller ved brug af telefonen, men jeg håber, at få mulighed for at afprøve systemet endnu engang ved en senere lejlighed. Under alle omstændigheder vil jeg iværksætte min ansøgning om et anlæg til eget brug.
Det er simpelthen intet mindre end den bedste
lydoplevelse, jeg har haft, siden mit høretab blev konstateret 1989!
Med venlig hilsen
Susanne
Til top
Louise Kamp, Græsted Skole
LogiTeach lydanlæg
Jeg har haft højttaleranlægget på prøve i et halvt skoleår i en 2. klasse med 21 elever, hvoraf 3 hører mere eller mindre dårligt. Jeg har klassen i dansk , kristendom mm.
Matematiklæreren har også brugt anlægget.
Vi er begge utroligt glade for det, og har haft stor fornøjelse af det.
Jeg havde i dag besøg af 3 englændere som skulle se og høre anlægget. Til dem sagde jeg blandt andet at jeg kan mærke i min stemme når jeg ikke har brugt det en dag, for så er jeg træt i stemmen.
Det er min klare oplevelse at det er med til at skabe en rolig stemning i klassen, fordi jeg kan tale med en dæmpet og rolig stemmeklang, som er fuldstændig tydelig og helt klar for alle elever.
Hvis jeg ikke har taget mikrofonen på beder leverne lynhurtigt, om jeg ikke godt vil tage den på så de kan høre hvad der bliver sagt.
Det har faktisk været interessant at se, hvor ofte eleverne har svært ved at høre hvad der siges i et klasseværelse, det være sig både af lærere og kammerater.
Jeg har desværre ikke konkrete beviser på f.eks. forbedrede diktatresultater.
Jeg ser frem til at anvende anlægget til dansk i 1. klasse fra det nye skoleår.
Med venlig hilsen
Louise Kamp
Græsted Skole
Til top
Kjeld Rønn Christensen, Rungsted priv. Realskole
LogiTeach lydanlæg
Undertegnede lærer ved Rungsted priv. Realskole, Kjeld Rønn Christensen, har nu i en forsøgsperiode på 3½ måned været bruger af ”Logi Teach” i forbindelse med min talelidelse, som er en svækkelse af venstre stemmelæbe, der siden 1996 har været delvis lammet og indskrumpet. Den højre raske stemmelæbe er af samme grund blevet overbelastet.
Jeg er 54 år gammel og underviser p.t. i 2. klasse dansk og to 4. klasser og en 3. klasse i matematik altså klasser, hvor stemmen skal bruges meget, og hvor der skal tales med en vis styrke, for at talen når frem til den bagerste plads.
Som et led i behandlingen af min talelidelse har jeg siden 1997 gået hos talepædagog og talelæge. I perioder har jeg fået intensiv logopædisk behandling og adskillige behandlinger med astmaspray. Ingen af delene havde nogen effekt. Problemet blev blot værre og værre. Undertiden havde jeg problemer med overhovedet at frembringe tale, og om natten lå jeg ofte vågen med smerter i stemmelæberne.
Medio april 1999 blev jeg opereret i min venstre stemmelæbe. Jeg fik en paraffininjektion, som på kunstig vis skulle forøge den til normal størrelse. Først efter 5 uger kom stemmen tilbage, men den var stadig ikke i orden. Jeg måtte hver dag på mit arbejde medbringe og drikke varm kamillete for at lindre stemmen. Samtidig gik jeg igen til intensiv logopædisk behandling.
Medio januar blev det bestemt, at jeg skulle reopereres, for at få yderligere paraffin i min venstre stemmelæbe. Samtidig blev det aftalt, at jeg skulle ophøre med den logopædiske behandling, indtil operationen var overstået. Ved samme lejlighed fik jeg gennem min tale-pædagog kontakt med Peter Andersen fra Logia.
Jeg har som tidligere omtalt været bruger af ”Logi Teach” i 3½ måned, hvilket har været min store redning. Anlægget har fulgt mig overalt i min daglige undervisning. Jeg føler mig som et helt ”nyt” menneske. Jeg havde det i perioder psykisk dårligt. Jeg havde vanskeligt ved at se en fremtid for mig som lærer indtil min pensionering. Jeg var ved at forberede mig på andre tiltag. Nu er optimismen vendt tilbage. Jeg er nu ikke nødsaget til at medbringe kamillete. Jeg tager ikke astmaspray eller anden medicin. Mit budskab til børnene går fint igennem alle kan høre, hvad jeg siger. Børnene har vænnet sig til, at ”Logi Teach” er min følgesvend. De skal nok gøre mig opmærksom på, hvis jeg har glemt at ”slutte til”.
Når jeg alligevel har valgt at lade mig reoperere, er det efter anbefaling fra min talelæge, som mener, at der skulle være en god chance for, at min stemme kan forbedres ved yderligere paraffininjektion. Dog har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at jeg ikke også fremover må være den lykkelige bruger af ”Logi Teach” min redningsplanke!
Dette må være min anbefaling til andre med lignende taleproblemer.
Med venlig hilsen
Kjeld Rønn Christensen
Til top
Judith (efternavn anonymt) selvstændig erhvervsdrivende passer bagerbutik.
Medfødt tale- og hørehandicap.
Hjælpemidler: BeoCom 1600 HAC forstærkertelefon, en CombiKit teleslynge med trådløs dør-/telefonkald i forretningen samt en trådløs vibrator, som hun bærer i lommen.
Til Fabers Høreteknik
Jeg er 52 år, og har et høre- og talehandicap, som er medfødt. Jeg var 5 år, da jeg begyndte at lære at tale, og jeg fik samtidig med mit første høreapparat, som var med ledning ned til batterierne, der var placeret mellem mine bryster. Det var af kosmetiske grunde ubehageligt, især i mine unge år. Høreapparatet
var et uundværligt hjælpemiddel på dette tidspunkt, men samtidig det eneste.
Jeg blev gift med en bager i 1972, og fik en søn i 1973 (en datter i 77 og en mere i 81). I 1976 blev vi efter megen overvejelse enige om at overtage xxxx bageri. Bekymringen bestod naturligvis i mit handicap, idet jeg skulle stå for brødsalget i butikken.
Det første ekstra hjælpemiddel jeg fik, var en telefonforstærker (en vældig ting). Så gik der en lang periode med årlige ventetider hos hørecentralen. Min mand skrev nogen læserbreve til avisen, og avisen tog emnet op, og jeg er sikker på at det påvirkede politikerne, idet jeg i dag kan få nye høreapparater hvert andet år uden særlig ventetid.
Yderligere har jeg fået teleslynge til fjernsynet, kaldeapparat , som er tilsluttet dørklokken samt telefonen. Nu kan jeg støvsuge, hænge tøj til tørre og mange andre gøremål, mens jeg passer butikken, idet det er en lille forretning vi driver, hvor der godt kan være pause mellem kunderne. Dette sidste hjælpemiddel er nok
det bedste jeg nogensinde har fået, idet jeg kan bevæge mig i en radius af 40 meter, og samtidig passe mit arbejde.
Min anbefaling til mine handicapfæller, gå på høreklinikken, få et møde med en hørepædagog, som hellere end gerne fortæller om det væld af ekstra hjælpemidler, der findes i dag, og som gør dagligdagen noget nemmere.
Med venlig hilsen
Judith xxx
Til
top
|