Hvad er hørehjælpemidler?

Et høreapparat forstærker lyd, men kan ikke genskabe den naturlige hørelse, så der kan fortsat være situationer, hvor man har problemer med at høre og skelne lyd og tale.

Selv det mindste høretab kan give vanskeligheder i visse situationer i hverdagen. Det kan være svært at høre de høje ringetoner fra f.eks. dørklokke, telefon og røgalarm, og i støjfyldte omgivelser kan det være svært at følge med i en samtale. Det kan føre til utryghed og i værste fald betyde, at man bliver afskåret fra omverden.

Hørehjælpemidler også kaldet høretekniske hjælpemidler anvendes typisk af mennesker med høretab i hjemmet, på arbejdet, i skolen osv. Hørehjælpemidler anbefales til såvel høreapparatbrugere som ikke-høreapparatbrugere. Selv med det bedste høreapparat har de fleste høreapparat-brugere svært ved at høre i situationer med meget baggrundsstøj og større afstand til samtalepartneren. Mange af disse problemer kan imidlertid løses med et supplerende tekniske hjælpemiddel, som kan bevilges til udlån af kommunen.

Den lokale hørepædagog kan oplyse om mulighederne, og evt. hjælpe med at udfærdige ansøgning til kommunen eller jobcenter.

Vi har udvalgt de bedste produkter og samarbejder med førende producenter på det høretekniske område. Alle produkter er anerkendte, gennemprøvede samt kendt for god lydgengivelse og stor drift sikkerhed.

Hørehjælpmidlerne dækker de fleste daglige behov for information omkring alarmsignaler i hjemmet og tydelige samtaler og telefonsamtaler i hjem, på arbejdspladsen og ude.

Vi leverer alarmsystemer med lyd, lys og vibration, teleslyngesystemer og infrarødt udstyr til TV/radio, forstærkertelefoner med telespole, kommunikationsforstækere, FM systemer mm.